Hei, du må oppdatere nettleseren din for å kunne besøke oss.
DS-logo liggende pride

Undersøkelse, Undersøkelse

Blodprøve

Ved blodprøve tapper vi litt blod og undersøker det for å få et bilde av hva som skjer i kroppen din, og for å finne normale eller sykelige forhold i kroppen. Det kan vi se ved å studere antallet blodceller og sammensetninger av ulike biokjemiske stoffer. Vi kan også bruke blodprøven til å se om du har fått i deg legemidler eller giftstoffer.

Henvisning og vurdering

Prøvetakningspoliklinikkene tar blodprøver av pasienter fra sykehuset sine poliklinikker og sengeposter i åpningstidene. 

Prøvetaking av pasienter utenom sykehuset foregår fortrinnsvis hos fastlegen. Dersom prøvetakingen byr på spesielle problemer kan vi ta blodprøver fastlegen din har lagt inn bestilling på. 

Ovdal

Muhtun analysat váikkuhuvvot njuolgadit borramušain ja/dahje borrandábiin. Dan dihte lea dehálaš ahte čuovut daid dieđuid maid oaččut sus gii lea diŋgon varraiskosa vejolaš borakeahttáivuođa birra. Sáhtát iežat doaktáris (čujuheaddji doaktáris) jearrat borakeahttáivuođa dahje borramušaid ektui.

Don fertet váldit mielde legitimašuvnna  Don fertet váldit mielde legitimašuvnna. Rekvisišuvdna sáhttá leat sáddejuvvon laboratoriai ovdal iskosa, jus leat ožžon rekvisišuvnna báberhámis, de fertet dan váldit mielde. It dárbbaš diŋgot diimmu varraiskosváldimii, lea dušše boahtit rabasáiggis.

Don it dárbbaš máksit iešmávssu varraiskosis.

Fuomáš ahte laboratoria bargit eai sáhte váldit eará iskosiidgo daid maid čujuheaddji doavttir lea diŋgon.

Lea dehálaš ahte ráhkkanahttet máná varraiskosváldimii. Muital mánnái ahte doppe čuggestit du ja ahte dat manná hui jođánit. Jus mánná lea jaska, de lea stuorit liiba dasa ahte varraiskkus lihkustuvvá, ja mánná ii dárbbaš máŋgga háve čuggejuvvot. Oapmahažžan leat máná mielde iskosis, ja sáhttá leat jierpmálaš doallat máná áskkis.

Dávjá leaba guovttis geat váldiba varraiskosa mánáin. Nubbi gii váldá iskosa ja nubbi gii doallá máná gieđa ja solle máná. Čierrun lea dábálaš reakšuvdna muhtun mánáin, juogo dan dihtego ballá, dollojuvvo gitta dahje dan dihtego dat bávččaga. Du bargu varraiskosaváldimis lea doallat máná nannosit, jeđđet su ja ramppot su. Lea dehálaš ahte čuovut mielde ahte mánná lea jaska olles proseassas. Dávjá dat dahká dilálašvuođa eambbo oadjebassan mánnái ja de šaddá álkibut buohkaide.

Apotehkas sáhttá reseapta haga oastit loastara dahje vuoidasa mii jámihahttá, ja maid bidjá unnimusat ovtta diimmu ovdal varraiskosváldima. Bávččasgeahpedeaddji geavaheapmi sáhttá hehttet ahte mánná ii bala vuolgit boahttevaš iskosváldimiidda.

Sáhtát lohkat eambbo giksegeahedan varraiskosváldima birra dáppe.
Loasttar ja vuoiddas eai doaimma jus ferte čugget šušmái dahje surbmii.

Dábáleamos gažaldagat

Analysaboađus čuohcá/rievdá olu dilálašvuođain. Dan dihte fertet čuovvut fástudan-, biebmodoalu- dahje fysalaš lihkadeami bagadusa maid doavttir dahje buohccedivššár lea dutnje addán ovdal varraiskosa. 

Gorutsajádat čuohcá varrahivvodahkii gorudis. Dat lea ovdamonni ahte don čohkkat 15 minuhta ovdal varraiskosa, nu ahte varrahivvodat stáđásmuvvá. 

Fástudit meine ahte don it galgga borrat dahje juhkat maŋemus gávcci gitta guoktenuppelohkái diimmu ovdal varraiskosa.

Jus it leat ožžon eará dieđuid, de sáhtát váldit dálkasiid nu go ovdal. Terapiijadárkkistusas dálkasiin váldo varraiskkus juste ovdal boahtte dosa, muhto dat sáhttá spiehkastit. Doavttir addá dieđu dan birra.

Don berret garvit fysalaš aktivitehta eambbo go dábálaččat, seammás hárjehallama ja garra bargguid daid beivviid ovdal varraiskosa.

Muhtun komponeanttat varas rievddadallet jándoris. Čuovo njuolggadusaid maid oaččut doaktáris.
Jus dus leat gažaldagat varraiskosáigái, de váldde oktavuođa doaktáriin.

Jus leat ožžon rekvisišuvnna(id) doaktáris dahje ossodagas, de fertet daid váldit mielde. Pasieanttat mat leat čujuhuvvon vuođđodearvvašvuođabálvalusas (omd. Fástadoaktáris) gáibiduvvo devdon báberrekvisišuvdna jus dat ii leat sáddejuvvon elektrovnnalaččat laboratoriai. 

Eanaš háviid ii leat varraiskkus váttis ja unnán bávččaga. Soapmásiidda goitge lea dat unohas ja sáhttet šaddat illáveaje varraiskosis. Atte dieđu iskkadeaddjái jus dat guoská dutnje, nu ahte sáhttet ráhkkanit vai dutnje šaddá buorre iskkus. Don sáhtát oažžut dálkasa nu ahte it dovdda maidege, muhto dálkkas ferte vuidojuvvot liikái ovtta dahje guokte diimmu ovdal varraiskosa.

Iskkadeaddji jearrá du olles nama ja riegádandáhtona/riegádannummára. Varraiskkus dábálaččat váldo gieđas, ja dat lea ovdamonni jus dus leat biktasat main lea álki loktet sojiid bajás gieđas. Iskkadeaddji čavge bátti du gieđa birra vai ihtet varrasuonat buorebut, dan maŋŋel čugge sákki du varrasutnii. Dat adnojit steriila gearderusttegat varraiskosis. Go nállu lea varrasuonas, de devdo varra lihtážii. Dábálaččat devdojit gaskal ovtta ja vihtta lihtáža varain, vuolga das man olu analysaid doavttir lea diŋgon.

Dat lea álohii ovdamonni mánáide jus leat ráhkkanan. Iskosa sáhttet váldit gieđas dahje ahte čuggejit surbmii dahje šušmái (kapilleara iskkus). Iskkadeaddji mearrida mot lea buoremus du mánnái. Huma/hála áinnas doaktáriin  dahje mánáin dahje laboratoriabargiiguin jus dárbbaša jámihit liikii ovdal venøsa varraiskosa. Dat gávdno vuoiddas dahje loasttar mii váldá bákčasiid eret maid sáhttá vuoidat liikái. Vuoiddas galgá vuidojuvvot ovtta gitta guokte diimmu ovdal iskosa. 

Ieš dat varraiskkus ádjána dábálaččat moadde minuhta. Dat lea ávžžuhuvvon čohkkat jaska sullii 15 minuhta ovdal iskosa. Glukosanođiid ja eará noađđeiskosiid ferte šiehttat ovdagihtii go dat ádjánit moadde diimmu, go varraiskosiid váldet dađistaga dan áiggis. 

Analysabohtosat dieđihuvvot doaktárii dahje ossodahkii. Jus don veallat buohcceviesus dahje gulat ovtta daid poliklinihkaide buohcceviesus, bohtet gárvvistuvvon analysabohtosat seamma beaivvi, muhto muhtin analysabohtosat ádjánit guhkit áiggi. 
Laboratoria ii sáhte almmuhit analysabohtosiid pasientii. Dat lea doavttir gii muitala analysabohtosiid. Dat leat dušše dat komponeanttat máid doavttir lea diŋgon, mat analyserejuvvojit. 

Dat ii leat iežasoassi varraiskosis. 

Vuolde

Ovdal varraiskosváldima de jearrat mii du nama ja riegádandáhtona (11 siffara). Dan dahkat vai sihkkarastit ahte iskosat merkejuvvojit riekta.

Eanas varraiskosat váldojit giehtagávas. Mii čavget gummebátti vuolábealde du oalggi vai varrasuonat bohtet bures oidnosii ja vai daid lea álki čugget. Mii čugget seakka náluin, ja varra golgá de smávva bohcciide.

Iešalddis varraiskosváldin ádjána dušše moadde minuhta, ja dáhkkogo don čohkkát stuolus. Jus lea vejolaš, de berret áinnas čohkkát áibbas jaska unnimusat 15 minuhta ovdal varraiskkus váldo. Dábálaččat váldit mii 1 – 5 smávva bohcciid sisa vara, mii lea sorjavaš dasa man ollu analysaid du doavttir lea diŋgon.

Eatnasiidda eai leat makkárge váttisvuođat váldit varraiskosa. Sáhttá leat veahá unohasgo náluin čugget du liikii, muhto dat manná jođánit badjel. Muhtumat dovdet unohisvuođa iskosváldimis. Jus dieđát ahte dat guoská dutnje, de lea buorre jus dan muitalat sutnje gii galgá váldit dus iskosa.

Maŋŋel

Maŋŋel varraiskosa bidjat mii bumbolullo čuggensadjái. Don berret deaddit dan geahpášit vai hehttet ahte varddát, ja doallat dan dassážiigo vardin bisána.

Hárvenaš háviid váldojuvvo varraiskkus suonas mii rávká. Dalle boađát oažžut dieđu ahte fertet garrasit ja guhká doallat čuggensajis, vai hehtet vardimiid.

Jus geavahat varranjárben medisiinnaid, de berret doallat oalle guhka čuggensaji.

Iskkadeami boađus

Varraiskosa vástádus sáddejuvvo sutnje gii lea diŋgon iskosa. Čujuheaddji doavttir muitala dutnje iskkusvástádusa. Laboratoriaijas ii sáhte dađibahábut gaskkustit iskkusvástádusa dutnje.

Varraiskosiid analyserenáigi molsašuddá. Muhtun iskkusvástádusat leat gárvát minuhtaid maŋŋel, eará iskosat fas moadde diimmu maŋŋel, dahje ahte oaččut daid seamma- dahje nuppi beaivvi. Eará iskosiid iskosvástádusat sáhttet ádjánit moatti beaivvis gitta moatti vahkkui. Iskosiid vástádusáigi maid eará buohcceviesuide sáddet,  ádjánit moatti beaivvis gitta moatti vahkkui.

Jus leat čálihuvvon buohccivissui, dahje dus lea diibmu min poliklinihkain, de leat ollu iskkusvástádusat čielgan njuolga maŋŋel analyserema.

Jus iskkusvástádus sáddejuvvo poastta mielde, ovdamearkka dihte du fástadoaktárii, de sáhttá dat ádjánit moadde beaivvi ovdal oaččut vástádusa.

Generelt om henvisninger (for fastleger og andre henvisere)

Kontakt

Diakonveien 12 – somatikk, alderspsykiatri og administrasjon Avdeling for medisinsk biokjemi

Kontakt Avdeling for medisinsk biokjemi

Kontaktdetaljer

Med henvisning har vi åpent for drop-in følgende tider:

Mandag - fredag: kl. 07.30-15.30.
(Onsdag før skjærtorsdag, julaften og nyttårsaften: kl. 07.30 - 12.00
Lørdag/søndag/helligdag: Stengt.

Oppmøtested

Poliklinikkinngang, Reidar Kobros vei 7.

Besøkstider

  • I dag 07:30 - 15:30
  • Mandag 07:30 - 15:30
  • Tirsdag 07:30 - 15:30
  • Onsdag 07:30 - 15:30
  • Torsdag 07:30 - 15:30
  • Fredag 07:30 - 15:30
  • Lørdag STENGT
  • Søndag STENGT
Et par personer som går utenfor en bygning

Diakonveien 12 – somatikk, alderspsykiatri og administrasjon

Diakonveien 12, 0370 Oslo

Postboks 23 Vinderen, 0319 Oslo

Finn frem

Transport

​På Steinerud finner du somatiske avdelinger (fysisk helse), alderspsykiatrisk avdeling, poliklinikker, akuttmottak, medisinske serviceavdelinger, apotek og administrasjon.

​T-bane

  • Linje 1 til Frøen eller Steinerud stasjon
  • Linje 2 eller 3 til Borgen stasjon

Buss

  • Linje 46 til Frøensalleen
  • Linjene 28 eller 45 til Volvat

Bil

Ta av fra Sørkedalsveien i rundkjøringen ved Volvat Medisinske Senter og Skeidar, og kjør inn Diakonveien. 

  • Hovedinngangen, Diakonveien 12: det er parkeringsplasser etter 500 meter rett frem.
  • Inngang Reidar Kobros vei (poliklinikker, blodprøvetaking og apotek): kjør til venstre i Borgenveien rett etter Volvat Medisinske Senter. Deretter kjører du stikkveien til høyre for å komme inn på gjesteparkeringsplassen nedenfor inngangen til poliklinikkene (ny innkjørsel til parkeringsplassen fra 26.09.22)

Du kan slippe av og plukke opp passasjerer rett vest for sykehusets hovedinngang og ved poliklinikkinngangen. I begge tilfeller kjører du inn Reidar Kobros vei.

 

Parkering sykkel

Det er i overkant av 300 sykkelparkeringsplasser på ​Steinerud.

​

Parkering bil​

Parkering ute (P1 og P5)

Mandag-lørdag kl. 9-15: kr. 50,- per time
Søndag + røde dager: gratis parkering
Julaften, påskeaften og nyttårsaften kl. 9-15: kr. 50,- per time

Parkering inne (parkeringshuset P4)

Hele døgnet, alle dager: kr 40,- per time, maks 200,- per døgn.

 

HC-parkering

Besøkende med gyldig parkeringskort for forflytningshemmede kan parkere gratis på oppmerkede HC-plasser i Diakonveien og Reidar Kobros vei.

Dersom man benytter Easypark påløper det servicetillegg.

 


Fakturering

Besøkende som fakturerer for sine tjenester til Diakonhjemmet, må parkere på avgiftsparkeringen og eventuelt ta parkeringsavgiften med på fakturaen.​​ 

Det er billettløs parkering på gjesteparkeringsplassene på Steinerud. Bilens kjennemerke registreres når du kjører inn i parkeringsanlegget. Parkeringstiden starter automatisk.​​


Før du forlater parkeringsanlegget har du følgende betalingsalternativer:

  1. Ved avreise: Benytt betalingsautomat ved parkering
  2. Easypark appen med automatisk trekk på kortet
  3. Via parcnordic.no innen 72 timer
  4. Faktura i posten for parkert tid. Administrasjonsgebyr påløper

Oversiktskart over parkering på Steinerud

Eventuell klage på kontrollavgift​ sendes til Park Nordic